Der er sædvanligvis to forskellige måder at arbejde med lyd på i computeren: Den ene drejer sig om at indspille, lave, redigere og afspille lyd. Den anden består af en slags synthesizer eller sample-afspiller på lydkortet i computeren, som styres af MIDI fra et keyboard eller et sequencerprogram.
Indspille, lave, redigere og afspille lyd
For at indspille lyd i computeren skal vi have en analog-til-digital konverter, ofte kaldt A/D konverter. (En konverter er det samme som en oversætter.) Denne måler det elektriske lydsignal fra mikrofonen eller et andet apparat og leverer resultatet af målingerne som lange serier af tal. Dette kaldes også sampling. Målingerne foretages op til 44.100 gange i sekundet, og værdien beskrives med op til 16-bits. Dette er samme format som lyden i en CD-spiller.
For at afspille lydene må vi have en digital-til-analog konverter ofte kaldet D/A konverter. Denne oversætter lyden og ændrer datastrømmen til elektriske signaler. Disse kan så afspilles gennem et afspilningsudstyr (f.eks. højtalerne til PCen). I nogen computere er disse konvertere indbygget. I andre må man indsætte et lydkort.
I computeren oplagres lyden som regel på harddisken under indspilning. Der bliver hurtigt store datamængder på denne måde, fordi lydsignalet måles titusindvis af gange i sekundet pr. kanal. Stereolyd i CD-format bruger omtrent 10 Mb pr. minut. Hvis du indspiller på mange kanaler, har du behov for en stor og hurtig computer.
Når lyden er samplet og på plads i computeren, er der mange ting, som kan gøres med den. Det enkleste er at "klippe og lime". Siden alle lydredigeringsprogrammer viser lydkurven på skærmen er det muligt at redigere meget mere præcist end ved at klippe i lydbånd. Det er også muligt at lave lyd direkte på computeren, og det kan du gøre med programmerne i lyd-menuen på denne CD-ROM.
Endvidere er det muligt at bearbejde lyden. Fra enkle operationer som at justere lydstyrken til avancerede processer, som totalt ændrer klangfarve og tonehøjde. Til sådanne bearbejdninger kan du bruge programmerne i forvræng- og effektmenuen.
De fleste ændringer, som man kan lave med miksere og effektbokse, kan man også lave med computeren. Du kan justere f.eks. tonekontrol, ændring af dynamik (forskellen mellem stærke og svage partier), rumklang, kor og ekko. Programmer til dette finder du i effektmenuen.
Nogen programmer gør dette, mens maskinen spiller. Det kalder vi processering i sanntid. I andre programmer må vi vente til ændringen af lydfilen er færdig, før vi kan høre resultatet. På denne CD-ROM ændres volumen og panorering i sanntid, mens al lydbehandling ændrer (eller egentlig laver nye) lydfiler.
Der findes flere programmer, som arbejder både med lyd og MIDI-styring af synthesizere. Nogen af disse programmer kan analysere rytmen i et indspillet lydspor og tilpasse MIDI-dataene, sådan at de følger den samme rytme. Det er også muligt at gå andre veje: at justere (eller kvantificere som det hedder) lydoptagelsen sådan, at den følger MIDI-dataene! Ændring af tempo på en lydoptagelse uden at forandre tonehøjden, eller ændring af tonehøjden uden at forandre tempo er andre nyttige operationer, computeren kan udføre.
Det er helt klart, at computeren er i færd med at erstatte båndoptageren og tilhørende udstyr som mikser og effektboks. Dette sker både i hjemmestudier og i professionelle lydstudier. I radioen redigeres de fleste programmer på computer. Tilmed kan udsendelse i radioen gøres mere eller mindre automatisk med alle indslag lagret på disk.
Synthesizer eller sample-afspilning ved hjælp af MIDI
På mange lydkort sidder der en mere eller mindre avanceret synthesizer. Denne består af et brik, som arbejder med lyddata. Denne brik har ofte en hukommelse for faste lyde (ROM), og en hukommelse for lyde, som kan lægges ind af brugeren (RAM).
Nyere lydkort har både plads til RAM og indbyggede effekter som rumklang etc. Det gør, at man kan arbejde med lydene på samme måde som med professionelt udstyr.
Lydkortet styres af MIDI-meldinger. Disse kan komme fra et keyboard, en kontroller, eller fra et program i computeren.