Lyd er i luft - lyd er i vand - lyd er i metal og lyd er i træ. Lyd er svingninger, vibrationer eller bølger, som vores høreorganer opfatter, hvis de ligger mellem bestemte hastigheder. Hastigheden på vibrationerne, frekvensen, beskrives i Hertz (Hz). Når vi er unge, kan vi høre vibrationer mellem 20 og 20 000 Hz, men vores hørelse svækkes med alderen. Mange andre levende væsner, som for eksempel hunde og flagermus, er i stand til at høre meget hurtigere svingninger end mennesker. Svingninger som for os ikke længere eksisterer som lyde. Vi hører bedst i området 3 000-4 000 Hz.

De fleste tænker på lyd som svingninger i luft, og det er det almindeligste. Men svingninger findes andre steder end der; tag en stemmegaffel, slå på den og sæt den på panden. Du hører en tone, men tonen kommer ikke ind i hovedet gennem luften, den kommer gennem pandebenet. Andre typer vibrationer kan være langsomme og findes for eksempel i de fleste biler. De høres som en mørk brummen og gør, at mange bliver søvnige, når de kører.

Lyd transporteres oftest i luft, og høres gennem ørerne.

Øret er kroppens mest komplicerede mekaniske del. Inde i øret begynder lydbølgerne at give mening - lyden "tages fra hinanden".

Når vi snakker om lyd, er akustik et ord, det er nyttigt at vide noget om. Lyd er vibrationer, som er sat i gang et eller andet sted - i en hals, en højtaler, et klokketårn eller en flymotor. Men lyden spejles - reflekteres - når den rammer ting. Og den spejles forskelligt alt efter, hvad den rammer. Nogen materialer "suger" lyden til sig, og sender kun lidt tilbage, mens andre materialer sender meget tilbage. Dette kan man let eksperimentere med ved for eksempel at råbe mod en betonvæg og bagefter mod et tykt gardin, og lytte efter forskellen. Gardinet suger mere til sig og sender mindre tilbage.

Alle rum har deres egen akustik, og rumklang er lydbølgerne, som reflekteres frem og tilbage inde i rummet. Dette er vigtigt at tænke på, hvis man skal lave et rum, hvor der skal spilles musik, eller et rum hvor det er vigtigt at tale opfattes tydeligt.

Amplitude, eller hvor høj lyden er, er også et ord, der siger os noget om lyden. Lydstyrken måles i decibel (dB), og smertegrænsen ligger på omkring 120 dB. Det er klart, at man tydeligt kan høre lyde, som er stærke, men man kan endnu tydeligere høre de ting, man har behov for at høre. Forældre kan ofte meget let genkende deres egne børns stemmer i en flok af børn, som leger, hujer og råber. Ørerne kan heller ikke "kobles fra", sådan som øjnene kan. Råb ind i øret på en sovende person, og han vågner - vift med et rødt flag foran øjnene på en sovende person, og der sker ikke andet, end at man bliver træt i armen. En anden ting er, at vores ørebrusk filtrerer lyden, sådan at vi kan høre, om noget kommer bagfra eller forfra. Når vi i tilgift har to ører, kan vi også finde ud af, hvilken side lyden kommer fra. Sådanne "antenner" er vigtige, når du skal orientere dig f.eks. ude i trafikken.

Alt dette fortæller om, hvad lyd er rent fysisk, men hvad lyd får os til at tænke på, eller opleve - det er noget andet. Så drejer det sig om musik - ordnet lyd. Og hvis man ikke ordner lyden, hvad har man så?