Sjove ideer til hvad du kan gøre
Her er nogen ideer til ting, man kan forsøge at gøre med DSP. Hvis du selv har lavet noget, du er specielt glad for, så send os et par ord, sådan at vi kan fortælle andre om det på denne side. Vi kan også lægge din e-mail adresse ud, så får du måske post fra andre, der arbejder med de samme ting.
- Idé 1: Bondegården som musik?
1) I lydarkivet finder du mange lyde fra husdyr. Brug dem til at lave en optagelse sådan som du tror, det lyder, når alle dyrene er sultne på én gang.
2) Flyt derefter rundt på de lyde, du så har, for at lave en "samtale" mellem dyrene - akkurat som det normalt foregår - dyrene snakker helst med dyr af samme art som dem selv.
3) Kan du lave et "kor" med bass, tenor og sopran ud fra dyrelydene? Du må måske transponere nogen lyde (flytte opad eller nedad), og strække nogen, sådan at de blir længere.
4) Kan du lave en slags "kontrapunkt", hvor de forskellige lyde og spor bevæger sig imod og fra hinanden efter et mønster, du kan genkende?
- Idé 2: Fra det ene til det andet
1) Lav eller hent nogen lyde fra arkivet her, og lav et lille stykke, hvor alle lydene først går fra venstre mod højre, og så fra højre mod venstre.
2) Lav det sådan, at nogen går hurtigt, og andre langsomt. Prøv at ændre på hastigheden for nogen af lydene.
3) Lav derefter stykket sådan, at alt først bevæger sig hurtigt og så gradvis bliver langsommere, indtil det stopper op og står helt stille på forskellige steder i nogen sekunder, før alt forsvinder sagte ud til den ene side.
4) Lad alle lydene komme ind igen fra den samme side og bevæge sig på tværs, som forskellige vers i en sang. Læg nye lyde ind, som starter bevægelsen for hvert vers.
5) Hvilken historie fortæller alle de lyde, som sætter versene i gang? Kan den udvikles videre?
- Idé 3: En lydfortælling
1) Find nogen lyde i arkivet, som du kan bruge til at lave en lydfortælling om noget, du har oplevet, eller fra der hvor du bor.
2) Brug de mest almindelige lyde, og fyld derefter nogen lyde på, som er mindre oplagte.
3) Er der nogen lyde, som du kunne undvære? Er der nogen lyde, som er i vejen for hinanden?
4) Hvordan ville det være, hvis alle de stærkeste lyde forsvandt? Prøv at beholde de fem svageste lyde, og se hvilken historie de fortæller! Hvordan kan den gøres mere interessant? Morsommere? Er der god plads mellem lydene?
- Idé 4: Lav et stykke med lyde fra Internet
1) Hos for eksempel Samplenet er der lagt en masse forskellige lyde og lydeffekter ud. En morsom ting du kan gøre, er at downloade nogen lydeffekter herfra for at kombinere dem med lydene på DSP-siderne.
2) Find på en lille historie om noget, som kunne være sket og lav den med lyde. Den behøver ikke være så lang, bare du har en mening med det, du laver.
3) Find en ny afslutning på historien og lav den igen.
4) Hvilken historie kunne du bedst lide, og hvordan var den lyd, som ændrede historien? Kan du give historien et nyt indhold bare ved at flytte lidt på lydene?
4) Test dine evner som fortæller ved at spille historien for andre og se, om de kan finde ud af, hvad du tænkte på. Hvis det ikke stemmer med det, du tænkte, så kan I lave deres historie også!
|